Sundhed
Et sundt liv i Rudersdal
Vi bor i en kommune med mange ressourcestærke borgere, og det forpligter. Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men om velvære, bevægelse og fællesskab – både fysisk og mentalt. Jeg vil arbejde for, at sundhed tænkes bredt og tæt på hverdagen.
Plads til bevægelse og inspiration
Frisk luft, natur og aktivitet er centrale elementer i sundhed. Jeg tror ikke på tvang, men på inspiration – og det kræver både plads, faciliteter og fællesskaber. Derfor støtter jeg initiativer som oplev.rudersdal.dk, hvor borgerne deler og opbygger aktive fællesskaber.
Rudersdalruten – og mere til
Rudersdalruten er et fantastisk eksempel på, hvordan sundhed, natur og lokalkendskab går hånd i hånd. Jeg vil arbejde for, at den udvides med flere lokale loops, og at flere – især skoleelever – lærer at bruge den aktivt.
