Veje, Parker & Stier
Rammer for bevægelse og tryghed
Gode veje handler om mere end asfalt – det handler om tryghed, adfærd og fremkommelighed. Jeg ønsker veje, der naturligt guider trafikken med design og belysning frem for skilte og forbud. Det skal være trygt at færdes – for alle.
Grønne åndehuller med funktion og form
Parker og grønne områder skal både være smukke og brugbare. Nogle steder skal der være plads til aktivitet, andre steder til ro. Hvor det er muligt, skal vi tænke klimatilpasning og regnvand ind i udformningen.
Stier, der forbinder og inviterer
Stisystemer skal være velholdte, tilgængelige og kendte. Jeg vil arbejde for, at både borgere og ansatte kender og bruger dem – og at børn lærer stierne at kende som en del af deres hverdag. Jo flere, der går eller cykler, jo sundere og tryggere bliver vores kommune.
